Curriculum

Skærmbillede 2015-04-28 kl. 14.55.57

Steen Haakon Hansen
– født 1947 på Frederiksberg

Jeg er uddannet på Statens Teater Skole 1973-1977

Efter endt uddannelse har jeg arbejdet som Iscenesætter, Skuespiller og Underviser, i ind- og udland.

I mit arbejde med teater, og i andre sammenhænge, har mit fokus primært været på Improvisation og Expression Corporelle.

På Scenekunstens Udviklingscenter har jeg i de sener år undervist på diverse Diplom-Uddannelser, udover workshops i Improvisation.

I min undervisning på diplom-uddannelserne er det vigtigt for mig at udvikle nye øvelser og opgaver der gør Improvisation og Expression Corporelle relevant i den enkelte deltagers praksis.

Forstået på den måde at deltagerne i undervisningen får en forståelse af, og kompetencer til at anvende de grundlæggende principper og teorier, der er indenfor nutidig improvisation og nonverbal kommunikation, i egen praksis.

De grundlæggende teorier og principper jeg underviser i, i improvisation, udspringer af mit samarbejde, siden 1972, med Keith Johnstone, i et samspil med tanker og teorier indenfor teater af

Augusto Boal, Yevgeny Vakhtangov, Michael Chekov, Dario Fo og Jacques Lecoq.

Envidere er min undervisning præget af inspiration fra følgende sociologer, antropologer og filosoffer: Erving Goffman, Jerome Brunner, Kenneth J. Gergen, Etienne Wenger, Donald A. Schön, Reinhard Stelter, W. Barnett Pearce, Ole Fogh Kirkeby, Claude Lévi-Strauss, Mikhail Bakhtin og Roger Caillois.

Mit arbejde med Expression Corporelle bygger på teorier og teknikker af Etienne Decroux, i samspil med teorier og teknikker af Michael Chekov og Jacques Lecoq.

I denne del af min undervisning er jeg også inspireret af fænomenologen Maurice Merleau-Ponty.

Jeg ser arbejdet og undervisning i Improvisation og Expression Corporelle som en samskabende og eksperimenterende proces. Jeg improviserer i min undervisning, og anvender mit kropslige udtryk som en bevidst del af min undervisning, så deltagerne i undervisningen får en her og nu oplevelse af hvad improvisationen kan være og hvordan den kan anvendes.

Afsluttende vil jeg sige at jeg i mit arbejde tænker tværkunstnerisk, tværkulturelt og tværfagligt.

Jeg henter hele tiden inspiration fra andre kunstformer, andre kulturer og fagligheder.

På det seneste har jeg været meget inspireret af eksempelvis Salvador Dali’s Paranoid-Critical Method, som handler om at lade sine drømme indgå i en kritisk proces, for efterfølgende at skabe et så realistisk kunstnerisk udtryk som muligt.

Improvisation er for mig en måde at handle på, som kan indgå i globale, relationelle, skabende processor indenfor en mangfoldighed af fagligheder.